Søren Kjeldsen skraber bunden i Sydafrika

Skrevet af admin

05/12/2015

Dagens topnyheder

Søren Kjeldsen har haft en rigtig god sæson, men ved Nedbank Golf Challenge i Sydafrika er den 40-årige dansker havnet i store problemer.

Efter de første tre dage ligger Søren Kjeldsen nummer 29 og er på en delt sidsteplads sammen med australieren Steven Bowditch.

Begge har brugt 232 slag, hele 16 slag over par.

Der er kun 30 deltagere med ved Nedbank Golf Challenge, og alle spillere er med ved søndagens afsluttende runde.

Lørdag brugte Søren Kjeldsen 77 slag, efter at han lavede to birdies, tre bogeys og to dobbeltbogeys.

Dermed er danskeren hele 30 slag efter turneringens førende spiller.

Australieren Marc Leishman har med samlet 202 slag et forspring på et slag til svenske Henrik Stenson før sidste runde.

/ritzau/