Søren Lyngbjørn har det bedre end ventet

»Det ser bedre ud, end lægerne havde håbet på, så det er meget positivt,« siger Shipcrafts direktør, Claus Bech.

De seks gidsler er nu på vej hjem. De fire filippinske besætningsmedlemmer Federito, Frankly, Renee og Sancho skal hjem til Filippinerne, mens chilenskfødte Eddy Lopez skal til Chile. Søren Lyngbjørn kommer til Danmark hurtigst muligt.

»Når vores folk føler sig klar til at komme hjem til deres familier, vil de komme hjem, og der vil fortsat være psykologhjælp til dem,« siger Claus Bech.

Inden da skal de dog i medicinsk karantæne i nogle dage.

»De vil blive fløjet til et sted i Europa, hvor de vil blive sat i medicinsk karantæne. Der vil blive lavet nogle test på dem, og når de test er færdige, vil vi andre have mulighed for at møde dem, og det glæder vi os meget til,« siger Claus Bech.

De to danske statsborgere og deres fire filippinske kollegaer blev taget som gidsler 12. januar 2011, og efter at Shipcraft af to omgange havde betalt en løsesum til piraterne, blev gidslerne tirsdag løsladt og hentet i sikkerhed af danske frømænd.

Dagens Gossip