Søren og Eddy mindes 839 dages fangenskab: Måske ville vi have gjort det samme

Det er måske ikke ligefrem tilgivelse, men Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har en hvis forståelse for de pirater, der holdt dem fanget under kummerlige forhold i Somalia fra 11. januar 2011 og til deres befrielse 30. april 2013.

Det fortalte de i aftes til fyens.dk kort før premieren på teaterstykket 839, der handler om gidseltagningen, men fra piraternes vinkel.

Læs også: Et år efter: Eddy og Søren kæmper med fysiske og psykiske skader

Netop den vinkel vil måske falde nogen for brystet, men for de to danske søfolk er det vigtigt at forstå, hvorfor piraterne gør, som de gør. De peger på ustabilitet i Somalia på grund af fattigdom, interne stridigheder og regeringen, der kun har meget begrænset magt.

- Stykket giver folk et indblik i et land uden regering og politi, og hvor kun den stærkeste overlever. Vi havde måske gjort det same, hvis vi var i samme situation, sagde Eddy Lopez.

Læs også: Søren var piraternes gidsel i 839 dage: -Jeg var ved at dø dernede

Søren Lyngbjørn var også glad for, at teaterstykket sætter fokus på situationen i landet.

- Hvis der ikke er nogen, der ved noget, så fortsætter det jo bare i al evighed. Det skal stoppes. Og kan vi ikke umiddelbart lige nu og her gøre noget ved selve problemet i landet, vi kan ikke lige lave en regering i Somalia med et fingerknips. Men så må vi jo give skibene lov til at forsvare sig, sagde han.

Læs også: Sådan gik det Eddy

Baggårdteatret i Svendborg opfører stykket 839 indtil 31. okotber og igen 4.-6. december.

Dagens Gossip