Søren Pind om sit hår: - En langhåret, kinesisk pelshund

En af ugens mest omtalte historier var Søren Pinds hår/nye frisure, og den fik endnu en omgang i dag.

Her var Pind nemlig en del af panelet i radioprogrammet Mads og Monopolet på P3, og så skulle der selvføgelig snakkes hår.

Venstre-politikeren måtte forklare hvordan katten det endte med at blive sådan en frisure, og her fortalte Søren Pind om sit hår helt tilbage fra barndommen i Østermarie på Bornholm.

Dengang havde han et pagehår, og det holdt ved i mange år. Takket være den lokale frisør Joe.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Er det verdens sjoveste (værste) hente-hår?

- Jeg flyttede så til København, og først efter 15 års søgen fandt jeg en frisør, der kunne klippe mit hår. Som faktisk er et meget vanskeligt hår. Fordi det er meget, meget stridt - og hvem skulel i øvrigt have troet det, sagde han i programmet.

- Og så tænkte jeg lige pludselig ved mig selv: Nu har jeg haft den samme frisure i 15-20 år, det kunne være man skulle eksperimentere lidt. Det har givet anledning til et år i et mediehelvede, forklarede han, og henviste til den massive medie-interesse for den hans hår.

Og der kom også en stikpille til Jim Lyngvild.

- Og Jim Lyngvild, en billig kopi af Mads Christensen, uden stil og mål og med...havde den frækhed at påstå, at JEG var i livsstilskrise. Han er jo den rigtige til at udtale sig om det, lød det irnisk fra Søren Pind.

Om opbygningen af den nye, og meget omtalte frisure, forklarede han.

- Først skulle vi arbejde med sådan en løvemanke, og det var utroligt pinligt på TV. Jeg husker for eksempel under Ruslands-landskampen, hvor jeg var direkte på TV2. Det blæste en halv pelikan, og jeg lignede en langhåret, kinesisk pelshund, hvor det blæste rundt om hovedet på mig.

Se billederne: Blondiner har det bare sjovere

- Så fik jeg noget gelé, der minder om cement. Og da opdagede jeg virkelig, at min sympati med kvinder med langt hår blev ekstrem. Fordi kombinationen af vind og regn er virkelig noget lort. Så det duede heller ikke, og så prøvede vi noget andet, og... nå ja...Har jeg fortalt nok nu, spurgte han til værten Mads Steffensen.

En anden paneldeltager, blærerøven Mads Christensen, kaldte Søren Pinds nye frisure forfriskende.

- Og for en kort stund glemmer vi så gruen i Syrien, fordi der er andre og vigtigere sager, der fylder avisernes forsider, lød det spidst fra Mads Christensen.

Dagens Gossip