Søren var piraternes gidsel i 839 dage: -Jeg var ved at dø dernede

Sådan fortæller Søren Lyngbjørn, som sad fanget som gidsel hos somaliske pirater i 839 dage - godt to år og tre måneder til Fyns Amts Avis. I den tid blev han udsat for omfattende tortur af piraterne.

»Piraternes trusler og tæv stressede en konstant. Vi blev slået jævnligt. Nogen på hovedet fik vi, og jeg har også fået pisk og har fået banket geværkolber ind i maven. Flere gange,« fortæller Søren Lyngbjørn til avisen.

Styrmanden har siden befrielsen 30. april i år oplevet alvorlige fysiske men, som lægerne ikke kan garantere, at han nogensinde slipper af med.

Smerterne begyndte i april 2012, cirka 15 måneder efter tilfangetagelsen, fortæller Lyngbjørn:

»Mine fødder begyndte at gøre ondt. Det stak og prikkede og føltes næsten som at gå på glasskår,« siger han og fortæller, at smerterne bredte sig - til sidst til op over navlen. Pirater frygtede, at deres gidsel skulle dø, så de tilkaldte en læge.

»Lægen mente, to af os havde malaria, så vi fik stærk medicin, og Eddy (Lopez, den chilenskfødte kaptajn, red.) hjalp med at give mig indsprøjtninger i en uge. Vi er jo begge uddannet til at kunne give drop og den slags,« siger Søren Lyngbjørn, som stadig bliver behandlet for de fysiske følger af sygdommen og den stærke malariamedicin.

»Jeg har stadigvæk ondt - hele tiden hver dag - og jeg får stærk smertestillende medicin for at holde det nede. Jeg går dårligt, fordi jeg ikke kan styre benene ordentligt,« siger Lyngbjørn. Angiveligt skyldes smerterne i benene nervebetændelse, og Søren Lyngbjørn har fået brok i form af et stort hul i bugvæggen efter alle de slag, piraterne gav ham i maven med geværkolber.

Psykisk er Søren Lyngborg dog sluppet heldig, ifølge ham selv »på grund af min personlighed«.

»Mens vi var gidsler, brugte jeg ikke nætterne på at ligge og grue for, hvad morgendagen ville bringe. Jeg gik i biografen. Jeg så film i fantasien. Alle Olsenbanden-filmene var jeg igennem i tankerne, og filmen » Martha« tror jeg næsten, jeg kan alle replikkerne til. På den måde flygtede jeg - i stedet for at frygte,« siger han.

Der var dog under tilfangetagelsen tidspunkter, hvor Søren Lyngbjørn og resten af besætningen fra coasteren Leopard overvejede den sidste udvej.

»Vi talte om at begå selvmord - jeg var ikke bange for at blive slået ihjel - vi var jo penge værd for dem, men jeg var bange for at dø af sygdom,« siger styrmanden til Fyns Amts Avis.

»Vi var så nedtrykte, at vi sådan set sad og kiggede rundt og op for at finde et træ, der var egnet til at hænge sig i.«

Søren Lyngbjørn er flyttet tilbage til Ærø, hvor han boede før. Han har ikke længere kontakt til de fem andre gidsler.

Dagens Gossip