Sørgeligt nyt: Danmark topper listen over lande, hvor flest dør af kræft

26 procent af alle dødsfald i Europa skyldes den af mange forhadte sygdom kræft. Det viser netop udgivede tal fra den europæiske statistikbank Eurostat.

På listen over lande, hvor flest mennesker dør af kræft, topper Slovenien, Holland, Irland efterfulgt af Danmark. Herefter kommer Italien, Storbritannien, Spanien, Frankrig, Kroatien og Luxemborg – alle ligger dermed over gennemsnittet for euopæiske lande i alt. Sverige, som vi ellers ynder at sammenligner os med, ligger nummer 17 på listen over EU-landene.

Danmark ligger desuden nummer tre på listen over europæiske lande, hvor flest af dødsfaldene procentvis skyldes lungekræft. Ungarn og Belgien topper listen.

Vi topper også en anden kedelig statistik – nemlig listen over lande, hvor flest dør af prostatakræft. Her ligger Danmark nummer to, kun overgået af vores naboland Sverige. 15 procent af alle dødsfald grundet kræft i Danmark skyldes således prostatakræft, der dermed kun rammer mænd.

Tallene viser også forskellene på, hvilke kræftformer, der hyppigst tager livet af euopæriske mænd og kvinder.

Mænd bukker således typisk under for lungekræft, mens kvinder hyppigst dør af brystkræft.

Læs også: Forskere: Vi kan selv modvirke 9 ud af 10 kræftsygdomme

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip