Sørgende kommer i busser: Nu begraves Rasmus

Så mange sørger over den lille drengs død, at pårørende fra København har lejet en dobbeltdækkerbus, som har kørt dem til Søndre Kirkegård i Aalborg, hvor Rasmus skal stedes til hvile.

Læs også: Desperat nødråb fra faren til kvalt fireårig: Hjælp mig, Helle Thorning

Og netop begravelsesstedet har været genstand for stor debat. Rasmus blev nemlig dræbt af sin mor 16. december, som han boede med i Aalborg. Hun lå i bitter samværsstrid med faderen, der bor i København. Han ønskede, at sønnen skulle begraves der, men skifteretten gav moderen lov til at begrave ham i Aalborg. Hun er varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling og kommer ikke selv til begravelsen.

Læs også: Kendt læge om dræbte Rasmus' far: 'Han opfører sig patetisk'

Faderen har siden skrevet til justitsministeren, kirkeministeren og til sidst også statsministeren i håb om hjælp.

Men i dag kl. 11 gik begravelsesceremonien i gang. Her var de sørgende ifølge Ekstra Bladet mødt op med blomster, kranse og bamser, og nogle havde endda en oppustelig Rasmus Klump-figur med til den lille dreng.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV