Søstre fødte døtre samme dag på samme hospital - uden at nogen af dem vidste det

Søstrene, Michelle Flynn og Siobhan Murray, vidste godt, at de begge ventede piger, men de havde ikke i deres vildeste fantasi troet, at deres piger ville komme til verden den samme dag. Og endda på det samme hospital.

Men det var, hvad der skete i tirsdags i den skotske hovedstad ifølge Dailyrecord.

På den store dag fik både 35-årige Michelle og 32-årige Siobhan veer og hastede til Queen Elizabeth University Hospital, hvor de fødte.

Siobhan var gået en uge over sin termin, mens Michelle havde en uge til sin termin, da deres døtre blev født.

Michelle og Siobhan sammen med deres små piger. Foto: Dailyrecord.

Chanchen for at søstrene ville føde samme dag var 1:1000.

Det gik først op for Michelle og Siobhan, at de begge havde født, da Michelle nævnte søsterens navn for en jordemoder, der fortalte, at Siobhan lå lidt længere nede ad gangen.

Michelle og hendes mand var målløse og kunne ikke tro, at det var sandt. I en fart fik Michelle fat i sin søster, der også var mildest talt overrasket over den store tilfældighed.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip