To søstre genforenet efter 40 år ved et helt utroligt sammentræf

Halvsøstrene Eun-Sook Shin og Pok-nam Shin fra Sydkorea blev begge bortadopteret til amerikanske familier, da vi var små. 

Eun-Sook Shin, som i dag hedder Meagan Hughes, blev fjernet fra sin alkoholiske stedfar og søster af sin mor. Da moderen døde kort efter, kom hun på børnehjem og blev senere adopteret af et amerikansk ægtepar.

Pok-nam Shin blev boende hos sin far, efter at hendes mor og halvsøster havde forladt hjemmet. Faderen blev imidlertid påkørt af et tog i 1976, og hun kom på børnehjem og blev ligeledes bortadopteret til USA. I dag hedder hun Holly O'Brien.

De to kvinder glemte trods 40 års adskillelse aldrig hinanden. Holly O'Briens adoptivforældre forsøgte sågar at finde halvsøsteren, dog uden held. Det skriver Mic.

Ved et utroligt tilfælde begyndte de to kvinder at arbejde som sygeplejersker på det samme hospital i Florida, selvom de begge var vokset op i andre stater. 

Meagan Hughes og Holly O'Brien havde begge vagter på fjerde sal på sygehuset i Sarasota, og de lærte langsomt hinanden at kende. Efter få samtaler begyndte lighederne i udseende og livshistorier at vække deres nysgerrighed, og de besluttede sig for at få foretaget en DNA-test.

Da svaret kom retur, var de begge rystede - og naturligvis jublende lykkelige over at have fundet hinanden.

Se et indslag om den utrolige historie herunder.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip