Søstre på 15 og 11 år sigtet for at skuddræbe bror

To søstre, Ariel og Nicole Kornegay på henholdsvis 15 og 11 år, er blevet sigtet for drabet på deres 16-årige storebror.

Det skriver det britiske nyhedssite Metro.

Den ældste søster Ariel Kornegay skulle angiveligt have snuppet en pistol fra forældrenes soveværelse og brugt den til at skyde og dræbe sin et år ældre bror i stuen i deres hjem i Florida.

Episoden skete mandag aften, hvor også den 11-årige søster Nicole Kornegay, skulle have medvirket til brordrabet - selvom det endnu er uvist, præcis hvori denne medvirken bestod.

Det hele blev opdaget efter at to andre piger mødte en betjent på gaden, og fortalte ham, at de havde hørt skud fra familien Kornegays hus.

Den ældste søster forklarede politiet, at broren havde tævet hende tidligere samme dag, og det var årsagen til, at hun havde trukket pistolen mod ham.

De tre børns forældre, Misty og Keith Kornegay, var ikke hjemme den dag.

Begge søstre er nu sigtet for overlagt mord, og forældrene er sigtet for omsorgssvigt. Husets fjerde barn på tre år, er blevet fjernet fra hjemmet.

Dagens Gossip

Dagens TV