Søvndal får en næse af Lykketoft

Det er Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), der irettesætter Villy Søvndal i en strid om en omdiskuteret dansk-kinesisk aftale fra 2009. Udenrigsministeren har nægtet at oversætte den engelsksprogede aftale til dansk og udlevere den til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Men den går ikke, fastslår Folketingets formand, der i den skriftlige påtale til Søvndal understreger, at dokumentet er »af væsentlig udenrigspolitisk betydning« og derfor bør oversættes. Også fordi – påpeger Mogens Lykketoft efter samråd i Folketingets Præsidium – der er tale om et kortfattet dokument, og at en oversættelse derfor ikke vil påføre »regeringen uforholdsmæssigt store udgifter«.

Det omstridte papir er en såkaldt verbalnote – en slags diplomatisk erklæring – som den daværende VK-regering med støtte fra S, R og SF i december 2009 brugte til at bilægge en strid med Kina. Striden skyldtes, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde holdt et møde med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, under dennes besøg i Danmark. Kina var rasende og straffede Danmark politisk og økonomisk, og det var der egentligt ikke noget nyt i. Det havde det kinesiske regime også gjort i perioder efter Dalai Lamas tidligere besøg i Danmark.

Det nye var, at VK-regeringen sammen med de tre nuværende regeringspartier tog en drastisk beslutning om én gang for alle at fjerne denne anstødssten i det dansk-kinesiske forhold. Derfor verbalnoten, hvor Danmark anerkender, at Tibet er en ubestridelig del af Kina og slår fast, at Danmark er imod Tibets uafhængighed.

Samtidig understreger de fem partier, at de tager Kinas modvilje mod møder mellem den danske regering og Dalai Lama alvorligt og derfor vil takle denne sag »med fornuft«, som det hedder i verbalnoten, der desuden er én lang lovprisning af de dansk-kinesiske relationer.

Med verbalnoten fik regeringen igen normaliseret relationerne til Kina. Danmark var atter inde i varmen, og siden er det dansk-kinesiske forhold blev kraftigt udbygget – ikke mindst med det første officielle besøg af et kinesisk statsoverhoved i Danmark i juni 2012, hvor Kinas daværende præsident, Hu Jintao, lagde vejen forbi.

Men for nylig landede den halvanden side lange erklæring så på Mogens Lykketofts bord. Det var Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), der klagede til Folketingets Præsidium og dets formand. Klagen går på, at verbalnoten fire år efter dens tilblivelse fortsat ikke er oversat til dansk og udleveret til Det Udenrigspolitiske Nævn, og at udenrigsminister Villy Søvndal fortsat nægter at gøre det.

Udenrigsministeren har under det nu årelange tovtrækkeri forsvaret sig med, at verbalnoten er blevet gennemgået og drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn og har været til debat adskillige gange i Folketingssalen.

»På linje med den forrige regering ser jeg ikke behov for nu at oversætte noten for nævnet,« som det hedder i folketingssvar fra Villy Søvndal til Søren Espersen i august.

Nu er det ikke sådan, at verbalnoten er fuldstændig uforståelig, hvis man er rimelig bekendt med det engelske tungemål. Det er snarere noget med djævelen, der ligger i detaljen. Og jo, der er bestemt en em af politisk drilleri over de to herrers strid. Men vel at mærke politisk drilleri på en alvorlig baggrund. For selv om Dansk Folkeparti er kendt som en indædt kritiker af det kinesiske regime og allerede i 2009 stemplede verbalnoten som »Danmarks knæfald for Kommunist-Kina«, er partiet ikke ene om at mene, at den nuværende regering – trods regeringsgrundlaget sælger ud af menneskerettighederne i forsøget på at sikre sig ordrer på det kinesiske marked og arbejdspladser i Danmark. Det mener menneskerettighedsorganisationerne og en række uafhængige eksperter også.

Og derfor kan en dansk oversættelse af verbalnoten – måske kaste lys over regeringens eget syn på sagen. Ikke mindst en oversættelse fra regeringens hånd af ordet »opposes«, som i den mest almindelige oversættelse betyder »modsætter sig«. Som Søren Espersen forklarer:

»For os handler det om at stå ved den politik, man fører. Jeg har i adskillige debatter med repræsentanter fra de fem partier bag verbalnoten forsøgt at få svar på, hvorfor de mener, at noten ikke er udtryk for en helt ny dansk kurs over for Tibet. Der står jo direkte, at Danmark modsætter sig – »opposes« Tibets uafhængighed. Men hver gang, jeg har spurgt, hvad de centrale formuleringer betyder på klart dansk, har jeg fået en bortforklaring. Og derfor har jeg bedt om en skriftlig oversættelse, så vi har det sort på hvidt«.

Det har han så fået opbakning til fra Folketingets formand.

Berlingske har bedt udenrigsministeren om et svar, men han havde i går ingen kommentarer.

Dagens Gossip