Søvndal frygter alternativet til militært angreb på Syrien

Men hvad der skal gøres, er der ikke taget entydig stilling til. I Danmark lader både statsministeren og udenrigsministeren dog til at støtte et eventuelt militært indgreb fra amerikansk side. For ifølge Villy Søvndal (SF) kan den samme laden stå til, som vi har set indtil videre, være værre.

»Alternativet, synes jeg, er langt mere skræmmende,« siger han til TV 2 News.

Han refererer til, hvad en læge af syrisk afstamning har fortalt: når man diskuterer, hvorvidt man skal gå i krig, glemmer man, at der i forvejen er en krig i gang.

»Der bliver slået 5.000 mennesker ihjel hver eneste måned i øjeblikket i Syrien. Derfor er det, at vi diskutere, hvordan kan vi undgå, at det eskalerer til et punkt, hvor civilbefolkningen kommer til at betale den højeste pris,« siger udenrigsministeren.

Men selv om EUs 28 udenrigsministre ikke er enige om, hvorvidt der skal gribes ind militært, blev der lørdag sendt et klart budskab i en samlet erklæring om, at man ikke tolererer angreb som det 21. august.

»Der er meget stor enighed om at fordømme anvendelsen af kemiske våben, og der er enighed om, at dem, der har gjort det, skal stilles for en domstol og stå til ansvar for det, de har gjort. Så summen af enighed er i virkeligheden meget stor,« siger Villy Søvndal til TV 2 News.

Dagens Gossip