Søvndal under øget pres i våbenstrid

»Jeg mener, at Danmark skal støtte Storbritannien og Frankrig og lempe våben-embargoen, så de moderate oprørere, der kæmper for demokrati, kan få våben,« siger udenrigsordfører Lene Espersen (K) med henvisning til, at det syriske regime og de islamisk yderligtgående oprørere jo forsynes med våben udefra.

»Jeg er bekymret for, at de islamistiske oprørere løber af med sejren, hvis vi ikke begynder at støtte oprørerne, som vi holder med, med våben,« forklarer Lene Espersen, der selv var udenrigsminister, da konflikten i Syrien brød ud.

Villy Søvndal fastholder dog sin modstand mod at ophæve EUs våbenembargo, så oprørerne kan bevæbnes.

»Spørgsmålet om våbenembargoen er et dilemma. På den ene side er der en reel risiko for, at våbnene falder i de forkerte hænder. På den anden side anerkender vi, at den moderate opposition, som Danmark støtter, kan blive svækket i forhold til mere ekstremistiske kræfter og Assads regime, hvis de mangler våben. Bundlinjen er dog, at kun en politisk løsning kan afslutte konflikten. Det arbejder vi benhårdt på, og vi vurderer ikke, at en yderligere militarisering på nuværende tidspunkt tjener dette formål,« skriver udenrigsministeren i en skriftlig kommentar til udspillet fra de Konservative.

De argumenter køber Lene Espersen dog ikke.

»I krig er der aldrig en garanti, men jeg tror på, at briterne og franskmændene har tjek på, at det er de rigtige oprørere, der får våbnene. Desuden er der ikke mange, der tror på den forhandlede, politiske løsning, som Villy Søvndal, satser på,« siger Lene Espersen.

Hun mener heller ikke, at udenrigsministeren kan afvise våbenstøtten ved at henvise til en ny international traktat, som 155 FN-lande vedtog i sidste måned om regulering af den internationale våbenhandel. Ifølge traktaten, som den danske regering med Folketingets opbakning har kæmpet hårdt for, må der ikke sælges våben, hvis det »underminerer fred og sikkerhed,« eller hvis våbnene kan bruges til overgreb på menneskerettighederne.

»Traktaten kan ikke bruges som argument for at lade et brutalt styre og ekstremister have de facto-monopol på magtudøvelse. Hvis en sådan traktat skal give mening, skal man ikke ad bagveje kunne få forsyninger,« siger Lene Espersen.

I menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der i årevis har arbejdet hårdt for at få våbentraktaten vedtaget, mener man ikke, at traktaten pr. automatik gør våbenstøtte til de syriske oprørere ulovlig.

»De væbnede grupper i Syrien er en broget skare, og hvis man kan finde nogle, der ikke har krænket menneskerettighederne, vil det være i orden at forsyne dem med våben. Det kræver dog, at de, der står bag forsyningerne, monitorerer, om våbnene bruges i strid med krigens spilleregler, og denne kontrol kan i den syriske konflikt jo være tæt på en umulig opgave,« siger Amnesty Internationals generalsekretær, Lars Normann Jørgensen.

Dagens Gossip

Dagens TV