Søvndals bror: Villy, gå af som minister

Skrevet af Sol Stoffregen

24/10/2013

Dagens topnyheder

Tirsdagens barske nyhed om udenrigsminister Villy Søvndals blodprop i hjertet kom som et lyn fra en klar himmel.

Og det har sat tankerne i gang hos Villys storebror, Frits Søvndal, som til daglig driver en bedemandsforretning i Slagelse.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Det skal være en lærerstreg, for det er jo et signal fra kroppen. Det er et varsel, man skal lytte til, siger Frits Søvndal til Ekstra Bladet.

Det er Frits Søvndals klare håb, at hans  61-årige lillebror vil tage blodproppen meget alvorligt. Hertil peger storebror Frits på, at det måske er på tide med et farvel til posten som minister.

LÆS OGSÅ: Facebook gløder af medfølende beskeder til Søvndal

- Det kom som en overraskelse. Men vi har da af og til talt om, at det er et frygtelig presset liv at leve. Som politiker og minister er man presset, og derfor har vi talt om, at det kan gå ud over helbredet. Men derfor kommer det alligevel som en overraskelse, når det sker, siger broderen til Ekstra Bladet.

Men Frits ved godt, at det bliver en stor beslutning for den politiskaktive lillebror at droppe ministerposten.

LÆS OGSÅ: Villy SØvndal opereret for blodprop i hjertet

- På den ene side vil jeg vurdere, at tiden er inde til at trække sig. Men på den anden side er det heller ikke godt at sætte sig ned og glo ud i luften. Han brænder jo for sin politik og ideologi, siger Frits Søvndal til Ekstra Bladet.

Villy Søvndal har fire søskende, to søstre og to bødre. Frits og Villys bror, Eigil, er allerede blevet opereret for en blodprop i hjertet.

Frits Søvndal er sikker på, at lillebror Villy snart er på benene igen.

- Han er en hård mand, der står sådan noget igennem, siger Frits, som dog håber, at Villy vil skære gevaldigt ned på sine arbejdsopgaver, til Ekstra Bladet.

Villy Søvndal forventes at blive udskrevet fra Rigshospitalet på mandag.