Søvngænger frikendt for voldtægt for anden gang

En mand fra byen Skaraborg i Sverige er for anden gang blevet frikendt for voldtægt, fordi det lykkedes hans forsvarer at overbevise dommerne om, at det skete uden hans vidende, skriver nlt.se. 

Manden blev frikendt første gang i februar i år, men anklagemyndigheden valgte at anke frifindelsen. 

Derfor skulle sagen igen for retten, og igen blev det vurderet, at historien om at samlejet var sket mens han gik i søvne var troværdig. 

Retten anerkendte, at manden havde sex med kvinden mod hendes vilje, men de valgte at frifinde ham for skyld, da det blev vurderet som værende sandsynligt, at han forgreb sig på hende, mens han sov, ifølge nlt.se

En del af forsvaret var mandens forhistorie med søvngængeri i en voksen alder, samt en søvnforsker, der bekræftede, at det var muligt for manden at have sex i søvne. 

Det var derfor ikke hævet over enhver tvivl, at manden havde været bevidst om voldtægten. 

Dagens Gossip

Dagens TV