Sofia og William topper navnenes hitliste

Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over navngivningen af nyfødte i 2012. Ifølge opgørelsen er Sofia for første gang topscorer på landsplan, selvom indbyggerne i region Sjælland og Syddanmark foretrækker Freja, mens Ida altså er det mest populære pigenavn i Midtjylland og Nordjylland.

På drengesiden er William ligesom de foregående år det mest populære drengenavn i Danmark, særligt i region Sjælland, mens Lucas er populært ved døbefonterne i både region Midt- og Nordjylland.

I region hovedstaden kom der i 2012 flest drenge, der fik navnet Oscar til verden, og i Sydjylland er Liam nummer et.

Liam er også sidste års højdespringer blandt drengenavnene, og navnet rykkede op fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer seks i 2012. Til gengæld røg Laurits helt ud af top 50.

På pigesiden er Malou, Cecilie, Selma og Liv forsvundet fra listen over de 50 mest populære pigenavne, mens Emma og Laura stadig hitter. Førstnævnte er dog rutsjet fra førstepladsen i 2011 til en fjerdeplads året efter.

Dagens Gossip