Sofie har Danmarks sødeste smil

Skrevet af Michael Lauritsen

19/12/2013

Dagens topnyheder

- Fedt! Ej, hvor godt, udbryder en småfnisende Sofie Jensen, da Dagens.dk torsdag eftermiddag ringer og fortæller hende, at hun er løbet med titlen 'Danmarks sødeste smil'.

- Det er megafedt og også lidt overraskende, fortsætter den 20-årige blondine fra Albertslund.

KLIK HER FOR AT FØLGE DANMARKS SØDESTE SMIL PÅ FACEBOOK

Over den forløbne uge har læserne stemt. Og af de 12 kandidater, der nåede finalen, skrabede Sofie Jensen flest stemmer sammen. Helt præcist nappede hun 23,42 procent af stemmerne.

Hun havde dog ikke spået sig selv de store vinderchancer, da hun så det felt, hun var oppe imod.

- Det har været en hård kamp, vurderer hun og fortsætter:

- Babyerne, der var med, er bare så søde. Og alle mennesker kan lide babyer. Det er noget andet med smil. Det er smag og behag. Så jeg havde egentlig regnet med, den ville gå til en af de små, siger Sofie Jensen og tilføjer, at hendes personlige favorit var den otte måneder gamle Aiden fra Aalborg.

Men selvom, 'Danmarks sødeste smil' er en sjov titel at smykke sig med, så giver det ikke anledning til pral, fortæller Sofie.

- Jeg skal lige sige det til min kæreste og mine venner. Men ellers ikke. Og så er det bare meget fedt med et gavekort. Især, når man ikke rigtig har nogle penge.

På andenpladsen i konkurrencen kom Jasmin Kogi fra Kalundborg. Hun tegnede sig for 22,95 procent af stemmerne. Nummer tre blev Sussie Mansaray Sørensen fra Glostrup med 9,90 procent af stemmerne.

SE SOFIE JENSENS VINDERBILLEDE I FULD STØRRELSE HERUNDER: