Solbakken sår tvivl om Wilands stamplads

I forhold til hvad man kunne forvente, når et Superligahold i krise rejser til Bernabéu for at møde et Real Madrid-mandskab med noget at bevise, så slap FCK med en relativt mild afklapsning.

Det forhindrer dog ikke skyldsspørgsmålet i at blive rejst i løvernes hule. Blandt andet har Johan Wiland i målet set ukarakteristisk sjusket og ukoncentreret ud, ikke bare i midtugen mod Real Madrid, men også ved flere lejligheder i Superligaen. Og fra trænerens side bliver der ikke givet nogen løfter.

- Han har fået ødelagt meget af sin træning på grund af skader, men sikker på holdet er han ikke, konstaterer Ståle tørt til Jyllands-Posten.

- Vi skal huske, at Johan stod en stor kamp mod Juventus. Men det er da bekymrende, at han laver fejl, som han ikke plejer at lave.

Den karismatiske nordmand understreger, at der som i enhver - efter danske standarder - storklub er kamp om alle elleve positioner.

 - Der er konkurrence om pladsen, for han presses af en ung, dygtig mand i Jakob Busk.

Hovedpersonen selv undgår elegant at hverken fordømme eller frikende sig selv:

- Hvis du vil skrive, at Real Madrids første mål var min skyld, så skriver du bare det, svarer Wiland køligt på kritikken.

Dagens Gossip