Soldat fra Livgarden død af hjernehindebetændelse

Menig Jon-Sigurd Schwartz, som kom fra vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde, døde i nat på Odense Universitetshospital.

Han meldte sig tidligt mandag morgen syg under et ophold på Sønderborg Kaserne i forbindelse med vagttjeneste ved Gråsten Slot. Forsvarets læger indlagde ham akut på Sønderborg Sygehus, hvorfra han blev overflyttet til Odense Universitetshospital. Her blev han erklæret død i nat kort før klokken 3.

Jon-Sigurd Schwartz blev ramt af en smitsom hjernehindebetændelse. Hans kolleger har derfor været isolerede på Sønderborg Kaserne, men har her til morgen genoptaget deres tjeneste.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen udtaler:

- Det er med sorg, at jeg her til morgen må meddele, at vi i nat har mistet en af vores soldater. Det er et hårdt slag for Jon-Sigurds familie og for hans kammerater. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe familien i den svære tid, der kommer.

Dagens Gossip

Dagens TV