Soldat overfaldt og sexkrænkede 19-årig kvinde. Hans kyniske svar: 'Hun mindede om min ekskæreste'

Skrevet af admin

04/08/2016

Dagens topnyheder

En 19-årig britisk pige oplevede det værst tænkelige, da hun en tidlig morgen blev overfaldet nær universitetsbygningerne i Manchester 15. december sidste år. Det skriver The Mirror.

Overfaldsmanden var den 23-årige soldat, Jack Kelly, der havde fulgt efter den unge kvinde gennem gaderne, før han overfaldt hende bagfra.

Her råbte han, at hun skulle holde kæft, mens han slog hendes hoved ned i fortovet fem gange, tog kvælertag på hende og forgreb sig på hende seksuelt. Heldigvis hørte forbipasserede i nærheden den unge kvindes skrig, før Jack Kelly kunne nå at gennemføre en voldtægt eller forulempe hende yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Greater Manchester Police

En studerende løb mod den 19-åriges skrig, hvilket fik Kelly til at stikke af. Den studerende beskrev det efterfølgende som de værste skrig, hun nogensinde havde hørt.

En anden forbipasserende på cykel så Jack Kelly – iført hættetrøje – løbe væk fra gerningsstedet, mens han forsøgte at få sine bukser på plads. Cyklisten satte efter Kelly, men mistede ham til sidst af syne i byens gader.

Jack Kelly var soldat i det britiske forsvar og var på orlov, da overfaldt fandt sted.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Greater Manchester Police

Kom efter forbrydelsen offentliggjorde politiet i Manchester overvågningsbilleder af Jack Kelly på vej væk fra gerningsstedet, og disse billeder blev set af genkendt at flere af Kellys venner, der straks meldte ham til politiet.

Efterfølgende blev den unge soldat anholdt og benægtede i to omgange, at han havde noget overfaldet at gøre. Til sidst tilstod han dog og forklarede kynisk, at han havde besluttet at overfalde hende, da hun mindede om hans ekskæreste, der havde slået op med ham.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Greater Manchester Police

- Det skulle egentlig have været en fyr (som blev overfaldet, red.) men de hidser mig ikke ligeså meget op som kæphøje kvinder, har Kelly forklaret i retten.

Jack Kelly er nu fængslet efter dommeren erklærede, at soldatens indstilling overfor kvinder var bevis nok på, at Kelly er farlig og udgjorde en stor trussel mod offentligheden.

Hans straffeattest indeholder i forvejen anklager om trusler mod tidligere kærester, og han skal nu sidde i fængsel indtil 2025.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: