Soldater kalder asyltilbud til tolke værdiløst

»I værste tilfælde kan oplysninger omkring dig blive solgt. Og så er der både ansigt og navn og måske endda områdeforhold, der bliver blottet,« siger tidligere sergent Peter Skjerbæk til TV 2 Nyhederne.

Regeringens tilbud om asyl og hjælp generelt kræver nemlig, at tolkene selv henvender sig til de lokale myndigheder eller politi, hvis de føler sig pressede eller chikanerede i deres hjemland. Men dette kan være med til at gøre regeringens tilbud værdiløst, da det kan være svært at gennemskue, hvilke lokale myndigheder, der har forbindelse til Taleban, fortæller to tidligere soldater.

En af de afghanske tolke, Abdul, fortæller til TV 2 Nyhederne, at det kan være umuligt at få kontakt til den danske ambassade, da de afghanske vagter kan nægte tolkene adgang, fordi de har hjulpet danskerne i krigen i Afghanistan.

Problematikken bringer stor harme hos tidligere soldater Christian Green, der selv var udstationeret med Abdul.

»Han er min kammerat, vi har gået op og ned af hinanden, fuldstændig ligesom jeg har gjort med mine danske soldaterkammerater. I mine øjne er han en dansk soldat som os andre, han kom bare ikke med hjem til Danmark.« siger Christian Green.

Dagens Gossip