Sommer og sol: Ikke udsigt til EN eneste dråbe regn den næste uge

Det er et højtryk, der den kommende uge vil sørge for varmt og stabilt vejr over Danmark.

Vi kommer op på en 27 graders varme - og regnen kommer der ikke noget af.

Frem til og med fredag vil vi endnu opleve at solen kan gemme sig bag skyer indimellem, men temperaturen vil langsomt kravle op af.

Torsdag med en op til 23 grader lokalt, fredag 25 grader og lørdag slår sommeren så mere igennem igen.

Her vil vi få op til 25 grader - lige som fredag - men det bliver uden skyer, så solen vil bage ned fra oven.

Søndag kan vi lokalt nå 27 grader, og det varme og solrige vejr vil derefter fortsætte ind i næste uge, hvor endnu flere danskere starter deres ferie.

De første dage bliver det med lidt mere vind, men den tager lidt af hen over weekenden.

Ved den jyske vestkyst - og kysterne generelt - må man forvente lidt lavere temperaturer.

Og kigger vi på nedbøren, ja så er det en fattig omgang. Mange landmænd håber snart på regn fra oven, men det kommer der altså ikke.

Faktisk er regnvejrs-prognosen knastør - der er ikke udsigt til så meget som blot en enkelt dråbe.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip