Sommeren satte biografrekord

Skrevet af Aller

06/09/2013
De nordamerikanske biografer fik en rekordsommer. Takket være publikumsmagneter som »Iron Man 3« og »Man of Steel« nåede det samlede billetsalg op på 4,75 milliarder dollars, næsten 27 milliarder kroner. Det er ifølge branchebladet Variety otte procent mere end den hidtidige sommerrekord, der blev sat i 2011 og lød på 4,4 milliarder dollars eller knap 25 milliarder kroner. Variety vurderer, at omsætningstallet for de tre sommermåneder svarer til rundt regnet 567 millioner solgte biografsæder i USA og Canada. Dette resultat er det højeste i fire år, men ikke rekord. At omsætningen er det, skyldes stigende billetpriser og flere 3D-produktioner, der koster biografgængerne ekstra. Ud over »Iron Man 3« og »Man of Steel« bidrog »World War Z«, »Now You See Me«, »Star Trek Into Darkness«, »Lee Daniels' The Butler« og »Familien Miller…langt over grænsen« til det gode sommerresultat. De opnåede alle status som blockbuster, hvilket kræver et billetsalg på 100 millioner dollars eller mere.

Dagens topnyheder