Sommerhuse i plus trods finanskrise

Skrevet af Elo Christoffersen

25/02/2014

Dagens topnyheder

Et sommerhus, der blev købt for 10 år siden, er i dag – trods finanskrisen - i gennemsnit 39 procent mere værd. Kigger man 15 år tilbage, har prisstigningen på fritidshuse været endnu større, nemlig 123 procent. Beregningerne er baseret på data fra Realkreditrådet over samtlige handler i perioden 1998-2013.

Omregnet til kroner er der tale om ganske mange penge. I 2003 var handelsprisen på et gennemsnitssommerhus på 75 kvadratmeter godt 760.000 kr. I dag er prisen på et tilsvarende hus steget til næsten 1,1 millioner kroner.

Bliv ven med Dagens Bolig på Facebook - Klik her

For 15 år siden kostede et gennemsnitligt fritidshus i samme størrelse kun cirka 475.000 kr.

- Vores beregninger viser, at det kan være en ganske udmærket forretning at købe et sommerhus, hvis man erhverver det med henblik på at have glæde af det i en årrække, og det er faktisk lige nøjagtigt, hvad de fleste gør. Selv om vi oplevede et gevaldigt dyk i priserne i forbindelse med finanskrisen i 2008 – og selv om der fortsat er et efterslæb i forhold til toppen - ligger gennemsnitspriserne i dag væsentligt over niveauet for 10-15 år siden, siger Nyboligs pressechef, Kim Pauli.

Læs også: Danske boliger har åndenød

Han understreger dog, at der er  betydelige regionale forskelle i priserne.

Salget af sommerhuse voksede sidste år hos Nybolig, og tendensen er fortsat i januar i år.

- Priserne ligger stadig godt 20 procent under toppen i 2007, renten er lav, og udbuddet af fritidshuse er stort, så der er udmærkede muligheder for at gøre en god handel nu, siger Kim Pauli.

Se de 10 største sommerhusområder samt største prisstigninger i grafikken nedenunder...