Sommerhusene i Nørlev i Nordjylland holdt stand mod stormen denne gang

Sommerhusområdet i Nørlev.

Den kraftige storm i Nordjylland gjorde heldigvis ikke situationen værre for en gruppe sommerhusejere i Nørlev vest for Hjørring.

Netop i Nørlev æder havet sig ind på det lokale sommerhuseområde, og alene ved sidste storm forsvandt flere huse ned i det frådende Vesterhav.

Sådan gik det ikke denne gang, hvor ejerne havde forberedt sig ved at køre sand ud i kampen mod storm og bølger.

- Det lyder godt. Det er jeg glad for at høre, sagde Christian Hartmann næstformand i Nørlev Grundejerforening af 1986, da DR Nordjylland overbragte ham nyheden onsdag morgen.

- Det viser, at den indsats, vi gjorde efter sidste storm med at skubbe sand ind under husene, har virket. Vi har skabt en beskyttelse, som har reddet husene i den her omgang, siger han.

Beboerne vil nu fortsætte kampen for at få lavet en kystbeskyttelse med sten.

 

Dagens Gossip