Sommertogt: Regentparret besøger otte byer i 2014

Regentparret skal traditionen tro på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Årets sommertogt bringer Dronning Margrethe og Prins Henrik til Aalborg, Odense, Marstal, Thyborøn, Ringkøbing, Livø, Nykøbing Mors og Vesthimmerlands Kommune. Det oplyser Kongehuset.

De årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog er en forlængelse af en efterhånden lang tradition, som går tilbage til Christian 10., der som den første konge gjorde årlige togter i danske farvande til en fast del af sit program.

Sejladsen med det nuværende kongeskib, som blev taget i brug i maj 1932, har således i 80 år været en stående del af den kongelige families aktiviteter i sommerhalvåret.

Programmet i de otte byer er endnu ikke fastlagt.

Dagens Gossip