Sonia var offer for en voldelig kæreste - nu viser hun de voldsomme billeder for at advare andre

Skrevet af Redaktionen

02/08/2015

Mest læste i dag

En modig kvinde har valgt at stå frem med sin historie, efter at hun blev seksuelt misbrugt og udsat for grov vold af sin kæreste.

I et forsøg på at advare andre om konsekvenserne af et voldeligt forhold, har hun valgt at offentliggøre hårrejsende billeder af sit ansigt, som det så ud, efter at hun blev overfaldet af din partner i november sidste år.

Det skriver Mirror.

Britiske Sonia Saxby er mor til tre og havde været sammen med sin kæreste i tre år, da han angreb hende med en saks og efterlod hende med voldsomme skader over alt.

Nu har hun sammen med sin datter startet en indsamling, som skal hjælpe andre ofre for vold i hjemmet.

- Min mor har bare været så utrolig modig. I november sidste år ringede min bror og fortalte, at min mor var blevet tæsket. Hvad der mødte os, var et mareridt. Mor var banket gul og blå, hun blødte, og vi troede, at vi ville miste hende, fortæller Sonia Saxbys datter Anna.

- Hun var ikke bare blevet brutalt tæsket, men også seksuelt misbrugt, tilføjer hun.

Episoden ændrede hendes liv. Hun besluttede at søge hjælp, gennemgå en retssag og komme stærkere ud på den anden side. Herfra forsøger hun nu at støtte andre voldsofre.

Sonia Saxbys tidligere kæreste skal sidde i fængsel i 10 år for sin forbrydelse. 

Se de voldsomme billeder i galleriet herunder.