Sony vil sælge PC-delen og satse mobilt

Der er ingen tvivl om, at computerbranchen har fået enorm hård konkurrence fra smartphones og tablets, som er nemme at have med og kan det meste af det en PC kan.

iPads og andre tablets presser computeren i 2014

Det har nu også haft en betydning for Sony, da de har valgt at sælge deres Vaio computer-afdeling fra. Den potentielle køber er en investeringsfond, oplyser Sony ifølge Cnet.com.

- Selskabet har besluttet, at koncentrere sig om den mobile produkt-linie af smartphones og tablets. Overførslen af PC-forretningen til et nyt selskab oprettet af JIP, er den optimale løsning. Sony og Japan Industrial Partners (JIP) vil nu fortsætte med at forhandle de nærmere vilkår og betingelser for virksomhedsoverdragelsen på plads. Det forventes, at aftalen er endeligt indgået inden udgangen af marts 2014, skriver Sony ipressemeddelelsen.

Varemærket Vaio skal fortsætte, men etableres i et nyt selskab, der så skal føre produkterne videre. Det vil i første omgang være det japanske marked, som er i fokus, hvilket kan betyde at Vaio-enhederne udgår fra det nordiske marked.

Sony VAIO Fit 11A – kompakt multi PC’er

Håbet er at overføringen af Sonys PC-afdeling og alle detaljer mellem parterne kan komme på plads inden 1. juli 2014.

Fremfor PC’er vil Sony nu satse på deres gamle kerne områder TV og spilkonsoller (det er Sony, som står bag PlayStation) og de nye produktkategorier tablets og smartphones. Den seneste smartphone fra Sony er Xperia Z1 Compact, som er den første ”mini-model”, der ikke går på kompromis, men stadig har poweren fra den store topmodel.

Af Lene Birkeslund, MereMobil.dk.

Dagens Gossip