"Sorg og glæder": Malmros' kone græd under filmen

Skrevet af Sol Stoffregen

13/11/2013

Mest læste i dag

I går aftes var der gallapremiere på den prisnbelønnede instruktør Nils Malmros' nye film "Sorg og glæder", som blev vist i Imperial i København.

Filmen, som allerede mandag blev vist på Rom Film Festival, handler om Nils og Marianne Malmros' liv i Århus - fra de mødte hinanden i 70'erne og op til i dag.

Som titlen indikerer, har deres liv budt på op- og nedture. En stor sorg ramte den århusianske familie i 1984, hvor Marianne, under en voldsom psykose, dræber parrets ni måneder gamle datter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Derfor var der både ved verdenspremieren i Rom og  gallapremieren i København stor opmærksom på, hvordan Marianne Malmros havde oplevet den færdige film.

- Hun var meget rørt og græd, når der skulle grædes. Bagefter filmen sagde hun til mig, at det var en stor sejr, fortæller Malmros til Ritzau.

Det skriver Billedbladet.

Nils Malros var til stede ved gallapremieren i København, mens Marianne havde valgt at blive hjemme. 

LÆS OGSÅ: Malmros laver film om sit livs tragedie

Det var Marianne selv, der havde opfordret Nils Malmros til at lave den meget personlige film om deres store tragedie.

- Hun har givet mig den kærlighedsgave, at jeg skulle lave filmen. For min skyld, siger Malmros til Ritzau.

Marianne var ikke den eneste, der måtte finde lommetørklædet frem, mens filmen rullede. Adskillige biografgæster blev også rørte over filmen, ifølge Nils Malmros.

"Sorg og glæder" har biografpremiere i morgen.