Sort eller latte? Sådan skal kaffen serveres for danskerne

Selvom der findes cappuccino, café latte, machiato, iskaffe og mange andre kaffevarianter på markedet i dag, er det stadig den klassiske sorte kaffe, som danskerne vil have.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for kaffeproducenten Tassimo.

Faktisk foretrækker 45 pct. af den danske befolkning stadig en sort kop kaffe.

Mønstret ændrer sig dog lidt, når man kigger geografisk på svarene.

For selvom 6 ud af 10 fynboer og sønderjyder helst drikker kaffen sort, er det kun hver tredje i hovedstaden.

Hver tredje københavner vil nemlig hellere have en café latte eller kaffe med mælk.

Læs på Femina.dk, hvordan du laver den helt perfekte kop kaffe.

Unge vil have kaffe med mælk

Mønstret ændrer sig også lidt, når man ser på aldersfordelingen.

For kun 16 pct. af de 18-29-årige vil have sort kaffe, hvor landsgennemsnittet som nævnt ligger på 45.

20 pct. vil hellere have kaffen med mælk, og hele 19 pct. ville vælge en café latte og 12 pct. en cappuccino. 10 pct. ville foretrække en iskaffe.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1.207 interview med personer over 18 år.

Der er faktisk fem gode grunde til, du skal drikke kaffe. Læs mere på In.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip