Sov som en engel: Her er listen, som gør dig fri for dit søvnbesvær

1. Sænk temperaturen i soveværelset
Når man skal have en god søvn, er det vigtigt at have et køligt soveværelse. Det er forskelligt, hvad der passer til folk, men hvad der gælder for alle er, at kroppens temperatur sænkes, og det kan forstyrre, hvis man sover i et indelukket varmt lokale.

2. Undgå søvnens fjender
Nogle ting kan direkte klassificeres som søvnfjender. Eksempelvis er det en god idé at holde sig fra koffein, nikotin og alkohol. Koffein og Nikotin er begge stimulerende. Alkohol får en til at sove uroligt, og på grund af sin vanddrivende effekt, skal du måske bryde søvnen for at komme op og tisse.

3. Søvnens hjælpere
Motion er en klassiker. Cardio-træning styrker den dybere søvn, så man er mere udhvilet når man vågner. Derudover kan gode vaner anbefales. Hvis man forsøger at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, så vil ens krop begynde at forvente, at man sover på det tidspunkt.

4. Pas på elektronikken
Man skal ikke ligge og kigge på sin mobil, tablet eller computer, lige inden man skal til at sove. Det blå lys de udsender, påvirker dig negativt fysisk. Desuden er det svært at falde til ro, hvis man ligger og tænker på at svare noget sjovt på Facebook.

5. Køb en god seng
Dette er måske lidt af en dyr post, men den er alt afgørende. Hvis man ikke ligger rigtigt bliver søvnen ikke god. Hvis du køber i en butik, så tag dig godt tid, lig dig på forskellige måder og prøv forskellige senge/madrasser af, indtil du har fundet det helt rigtige.

6. Indret dit soveværelse.
Gør dit soveværelse til et rum, du kan lide at være i. Mal med rolige farver som grå, hvid og blå. Gul og rød stimulerer, så er derfor ikke gode farver at have i soveværelset.

7. Drik varm mælk
Der er flere fødevarer, som er gode mod søvnbesvær. Mælkeprodukter er en af dem. Studier viser, at varm mælk, kan hjælpe dig med at glide ind i drømmeland.

De gode råd er fra bogen “Sov Godt” af Jessamy Hibberd og Jo Usmar fra Informations Forlag.

Dagens Gossip

Dagens TV