Sovende kvinde bliver reddet af sin hund i sidste øjeblik

En kvinde, som lever i New York, mener fuldt og fast, det er hendes hunds skyld, hun er i live i dag.

Dottie Fisher faldt i søvn til aftennyhederne, da hendes Yorkshire-terrier hoppede op i hendes skød, puffede hende gentagne gange i brystet og begyndte at gø.

- Hun har altid været tæt på mig, men hu har aldrig opført sig sådan før, siger den 78-årige hundeejer den lille terrier Labella, skriver USAToday.

Fisker syntes, det var besynderligt, at hendes lille hund lige pludselig prikkede hende sådan i brystet.

Yorkshiren er dog en lidt anderledes hund. Hun fungerer nemlig som Dottie Fishers ører, ved at skubber til sin ejer, når telefonen ringer, eller nogen kimer med dørklokken.

Læs også: 10 millioner har set hunden roux nyse på blot en uge

Men denne gang, var det noget andet, der var galt. Fisher følte nemlig en mærkelig smerte, som kom fra skulderen ned i armen.

Hun ringede til en hjælpeservice med sygeplejerske, hvor de opfordrede hende til at søge hjælp på hospitalet med det samme.

Den ældre dame har ikke haft problemer med hjertet før, og har hverken for højt blodtryk eller kolesterol.

- Jeg går 1,6 kilometer om dagen, fortæller hun.

Fisher tog på hospitalet, og her viste det sig, at der rent faktisk var problemer med hjertet.

I dag er hun taknemmelig for, at hendes lille hund reddede hende. Hun mener, at hunde er meget gode til at lægge mærke til, hvis der er noget galt med deres ejere.

I dag virker Labella og Fishers anden hund, pudelen Mercedes, glade for, at deres ejer har det fint.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip