Sovende Sarah blev voldtaget over 300 gange af sin mand, mens han filmede det

Mens de fleste ægtepar sover om natten, foregik der helt andre ting i Sarah Tetley og hendes mands soveværelse, afslører Sarah Tetley i et personligt interview med tv-kanalen ITV

Tilbage i 2013 vågende 24-årige Sarah fra Leicestershire i England en nat og opdagede til hendes skræk, at hendes mand Charlie Tetley var ved at misbruge hende seksuelt.

Den chokerede Sarah lod som, om hun sov, og næste morgen kontaktede hun politiet, som anholdte manden. Og i den forbindelse gjorde Sarah og politiet et uhyggeligt fund i form af flere hundrede videoer, som Charlie havde optaget, mens han misbrugte sin sovende kone med blandt andet husholdningsredskaber.

Læs også: At blive voldtaget mens man er fuld, er en “lærerig oplevelse”, siger forfatter

Videoerne gik helt tilbage til 2011, og det gik op for Sarah, at hendes mand mindst havde voldtaget hende 300 gange om natten.

- I et par af de videoer, jeg har set, kunne man ikke høre mig trække vejret, og jeg lod ikke til at bevæge mig på noget tidspunkt. Det ligner, at jeg er død i flere af videoerne, forklarer Sarah til ITV.

Ifølge hovedpersonen selv har hun ikke været bedøvet, da hun ikke har følt sig underligt tilpas om morgenen, og ingen af de test, hun har fået taget, har kunnet give noget entydigt svar. 

Charlie Tetley har erkendt sig skyldig i 26 anklagepunkter om voldtægt og overfald og er blevet idømt 12 års fængsel.

Dagens Gossip