Spånplade skabte frygt for drukneulykke i Sønderborg

Der manglede ikke noget, da politi og redning onsdag eftermiddag rykkede ud til en anmeldelse om en mulig kajakulykke i Alssund ved Sønderborg.

Klokken 13.29 blev politiet kontaktet. Anmelderen kunne fra bredden ud for Alsion se noget, der mindede om en kajak med bunden i vejret, der flød med strømmen.

Fra bredden kunne redningsmandskabet ikke umiddelbart vurdere, om der var tale om en kajak. Derfor blev en båd sat i vanden.

Alarmen blev dog hurtigt afblæst. Ved nærmere eftersyn kunne det konstateres, at der var tale om et stykke spånplade.

- I den slags situationer tages ikke nogen chancer, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt til Dagens.dk.

Søværnets Operative Kommanda blev rutinemæssigt orienteret om hændelsen.

Sagen er definitivt afsluttet, oplyser vagthavende til Dagens.dk.

Dagens Gossip