Spædbarn dør i Frankrig: Glemt i brandvarm bil

En baby på et år har mistet livet, efter at han blev efterladt i mindst en time i en sommervarm bil i det sydlige Frankrig.

Ulykken skete fredag i Courthezon nær Avignon, da moren havde hentet spædbarnet fra en babysitter. Hun vendte senere tilbage for at sludre med babysitteren og lod sit barn sidde i bilen. Ambulancefolk forsøgte at genoplive den lille dreng, men forgæves.

Lufttemperaturen i området nåede fredag omkring 34 grader, lyder det fra myndighederne.

- Der er i hvert fald tale om grov forsømmelighed fra morens side for at have efterladt sit barn i en bil i direkte sollys, siger den offentlige anklager Bernard Marchal.

Den 31-årige mor er blevet indlagt efter anbefalinger fra læger, og en undersøgelse af uagtsomt manddrab er blevet iværksat.

Danske forældre skal også passe på deres børn i de kommende dage. Temperaturerne i Danmark ryger op over 25 grader de fleste steder, og lokalt kan termometeret stige til 30 grader.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip