Spædbarn har mistet livet efter trafikulykke ved Thisted

Først måtte lægerne opgive at redde en 24-årig polsk mand, og nu har søndagens voldsomme trafikulykke på Hanstholmvej ved Thisted krævet endnu et menneskeliv.

Mandag aften afgik et kun ni måneder gammelt spædbarn ved døden, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

Den lille pige har siden søndag svævet mellem liv og død på Aalborg Universitetshospital, mens hendes mor, en 22-årig kvinde, er uden for livsfare.

Ulykken skete i forbindelse med en overhaling, hvor den 24-årige mand trak over i den modsatte kørebane og ramte frontalt ind i en 22-årig kvinde, der havde sit ni måneder gamle spædbarn med i bilen.

Med sig i bilen havde den 24-årige polak en 56-årig landsmand, som fortsat svæver mellem liv og død.

Dagens Gossip