Spændt mand skal møde to kvinder for at have en trekant, men det går ikke helt efter planen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/05/2016

Dagens topnyheder

26-årige Kyle Common fra Newcastle kunne sikkert ikke få hverken armene eller noget andet ned, da han via en dating app (en applikation til mobiltelefonen, red.) blev inviteret til en fræk trekant med to fremmede kvinder.

Desværre gik de frække planer langt fra som forventet. Det skriver The Mirror.

Gennem telefon-app’en ’Plenty of Fish’ havde Kyle modtaget en besked fra en fremmed kvinde, der spurgte ham, om han ikke havde lyst til at mødes. Kvindens spurgte, om han ikke kunne tage en kammerat med, så de kunne gå på double-date med med hende og hendes kusine.

Desværre havde Kyle ingen kammerat ved hånden, som han kunne tage med, men den fremmede kvinde forsikrede ham, at det ikke var noget problem. I stedet proklamerede hun, at kusinen sikkert var klar på en trekant i stedet, hvis bare hun fik nok at drikke.

Ikke overraskende var Kyle straks med på idéen og på vej over til den fremmede kvinde, købte den forventningsfulde unge mand en flaske vodka, så de alle tre – og kusinen i særdeleshed – kunne komme i stemning.

- Det har været en livslang drøm for mig at have en trekant, og hele vejen derover i taxaen var chaufføren ved at falde om af grin, har Kyle efterfølgende fortalt til Mirror.

Men da den håbefulde Kyle ankom til huset, begyndte tingene af tage en noget anden drejning.

- Da jeg ankom, blev jeg mødt af de her to kvinder, som var helt vildt dullede op. Vi tog sammen op til en lejlighed, hvor der stank af kattepis. Man skulle tro, at alle hjemløse i Newcarstle boede i den lejlighed. Der var en seng i et værelse, hvor det så ud som om, at nogen lige havde født i den, lyder det fra Kyle, der fortæller, at selve stuen nærmest var det værste.

Artiklen fortsætter under billedet

- Det var fandens ulækkert. Der var skidt og skrald alle vegne, gamle tallerkner ved sofaen og fluer over det hele. Jeg prøvede at lade som om, at alt det her ikke påvirkede mig, og forsøgte at lave sjov i stedet. Jeg bad pigerne om at hælde nogen drinks op, mens jeg gik på toilettet, men da jeg gik så jeg, at én af pigerne fandt en gammel kop under sofaen, som hun begyndte at hælde vodka i.

Da Kyle kom ud på badeværelset, blev det alligevel for ulækkert for den stakkels mand. Aldrig havde han set noget så ulækkert og tog derfor et billede med sin mobiltelefon for at kunne dokumentere den klamme lejlighed.

Artiklen fortsætter under billedet

Til sidst besluttede Kyle at tage flugten. Det var en trekant alligevel ikke værd. Derfor vendte han tilbage til pigerne i stuen, hvor han løj og sagde, at hans bror var på vej for at deltage i festlighedere, og at han ville gå ned og hente ham.

Da Kyle endelig slap væk fra den klamme lejlighed tog han hurtigt benene på nakken og sprang på en taxa hjem.

- Min aften har bare vist, at vi fyre bliver nødt til at være mere kritiske overfor, hvem vi møder på dating-sider. Det er ikke bare kvinder, som skal passe på, når det kommer til dating. Det skal mænd også, for du ved aldrig, hvem du møder online, advarer Kyle.
 

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: