Spanien undskylder for at forsinke præsidentfly

Årsagen til forbuddet var den internationale eftersøgning af den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som man mistænkte Morales for at forsøge at smugle ud af Rusland. Også Frankrig og Portugal afviste præsidentflyet, som blev undersøgt i Wiens lufthavn.

»Vi anerkender offentlig, at de procedurer, som blev anvendt i Wiens lufthavn af vores repræsentant, måske ikke var de mest effektive,« sagde Spaniens ambassadør i Bolivia, Angel Vazquez, ifølge Reuters, efter han overbragte et brev til den bolivianske regering.

»Vi beklager. Fremgangsmåden var ikke passende. Den generede præsidenten (Morales, red.) og satte ham i en svær situation,« sagde ambassadøren.

Den venstreorienterede og USA-kritiske Evo Morales har tilbudt asyl til Edward Snowden, der dog fortsat er strandet i en lufthavn i Moskva.

Dagens Gossip