Spansk domstol lukker ned for Cataloniens løsrivelse

Skrevet af admin

02/12/2015

Dagens topnyheder

Spaniens forfatningsdomstol annullerer onsdag Cataloniens løsrivelse, selv om regionen havde håbet på at indlede en proces, som skulle adskille den fra resten af Spanien.

I november vedtog Cataloniens parlament en resolution, som fastsatte en plan for at etablere en republik inden for 18 måneder, men det bliver der altså nu lukket ned for.

- Det var en enstemmig beslutning, siger den konservative premierminister, Mariano Rajoy, under en tale efterfølgende.

Den juridiske proces har været blokeret siden 11. november, fordi man afventede en endelig beslutning fra domstolen.

Catalonske ledere - som blev valgt ind i september - har lovet at ignorere afgørelsen fra forfatningsdomstolen.

Løsrivelse har længe været et ønske for Catalonien, som er den rigeste provins i Spanien og udgør omkring en femtedel af landets samlede økonomi.

Provinsen med 7,5 millioner indbyggere har sit eget sprog.

Den spanske regering kæmper for at få ugyldiggjort resolutionen, som Cataloniens parlament i Barcelona vedtog.

Det skete under tordnende bifald, som overdøvede oppositionens medlemmer, der havde spanske flag i hånden.

Politikerne, som er for uafhængighed, vandt absolut flertal i september i parlamentet i Catalonien, som har 135 sæder.

Ifølge meningsmålinger støtter størstedelen af vælgerne løsrivelse fra Spanien.

Den autonome region har en stor grad af uafhængighed indenfor uddannelse, sundhed og politiarbejde.

/ritzau/Reuters