Spansk kongedatter sigtet i sag om korruption

Skrevet af admin

07/01/2014

Dagens topnyheder

Den spanske konge Juan Carlos' datter Cristina er mandag blevet sigtet i sag om skattesnyd og hvidvaskning, meddeler en domstol på Mallorca.

Sigtelsen kommer i forlængelse af en korruptionssag, hvor hendes mand Iñaki Urdangarin, en tidligere håndboldspiller, spiller den anden hovedrolle.

Sidste sommer flyttede Cristina med sine børn til Schweiz for at arbejde, efter at hun var blevet nævnt i forbindelse med sagen. Ekshåndboldspilleren blev boende i Spanien.

I november afgjorde en domstol, at Urdangarin skulle afgive 16 af sine ejendomme til millionvis af euro.

Den tidligere håndboldspiller er mistænkt for underslæb for mere end seks millioner euro (44,7 millioner kroner) med offentlige velgørenhedsmidler.

Det spanske kongehus er ikke populært i øjeblikket.

En måling efter nytår i avisen El Mundo viste, at 62 procent af spanierne mener, at den skandaleombruste konge bør træde tilbage. Under halvdelen af spanierne støtter monarkiet.

Den 76-årige konge viste sig for første gang offentligt efter en hofteoperation, da han mandag - på krykker - deltog ved en militærparade.

Kongen blev opereret i november.

/ritzau/AFP