Spansk landstræner vrager Torres og Costa til EM-trup

Diego Costa kommer formentlig ikke med i Spaniens trup til sommerens EM-slutrunde i Frankrig.

Chelsea-angriberen er i hvert fald ikke med i den bruttotrup på 25 spillere, som den spanske landstræner Vicente del Bosque tirsdag præsenterede.

Herfra skal der tilmed sorteres yderligere to spillere fra, inden den endelige EM-trup på 23 mand skal udtages. Diego Costa har døjet med en lårskade i slutningen af denne sæson.

Kun et mål har angriberen scoret i ti landskampe, efter at han fik lov til at repræsentere Spanien i 2013. Costa fravalgte at spille for Brasilien.

2010-verdensmestrene Fernando Torres, Juan Mata og Javi Martínez er andre stjernenavne, som heller ikke er med i Spaniens trup denne gang.

Torres har ellers vist fin form på det seneste for Atlético Madrid, men det var ikke nok til at komme med i EM-truppen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip