Spansk liga vil være den bedste af alle

Skrevet af admin

29/07/2014

Mest læste i dag

Den bedste spanske fodboldrække, Primera Division, skal være den bedste af alle Europas topligaer.

Det fastslår ligaens præsident, Javier Tebas, og han mener, at Primera Division er godt på vej med FC Barcelonas sommerindkøb af Luis Suarez i Liverpool. Sidste år hentede Real Madrid Gareth Bale i Tottenham.

Suarez og Bale var to af Premier Leagues absolut største profiler.

- Vi stopper ikke. Vi ønsker de 500 bedste spillere i verden, siger Tebas ifølge BBC.

- Vi ønsker at have de største klubber og de bedste spillere fra hele verdenen i vores liga, tilføjer han.

Spansk klubfodbold dominerede sidste sæsons europæiske turneringer, hvor Real Madrid vandt Champions League, mens Sevilla sejrede i Europa League.

Real Madrid måtte endda kæmpe mod et andet spansk hold om CL-titlen, da Atlético Madrid nåede frem til finalen.

/ritzau/