Spansk stjerne får ikke lov at køre Tour de France

Selvom den spanske Katusha-rytter Joaquim Rodriguez kørte en flot tredjeplads hjem i dette års Tour de France, så får han ikke lov til at prøve kræfter med det franske etapeløb i 2014.

Sportsdirektør Viatcheslav Ekimov mener ikke, at ruten i det nordlige Frankrig passer Rodriguez. I stedet skal den lille spanier forsøge at gå efter den samlede sejr i Giro d'Italia og Vuelta a España.

SE DEN SJOVE VIDEO: Cancellara interviewer... sig selv

- Hvis vi tager til Frankrig unden Purito (Rodriguez, red.), skaber det chancer for de andre ryttere. Vi vil prøve at gå efter den grønne trøje med Alexander Kristoff. Han får to hjælperyttere med, og derudover vil der være indtil flere ryttere, som frit kan gå efter etapesejre, siger han til R-sport ifølge Cyclingnews.

Som forberedelse skal Rodriguez køre Ardenner-klassikerne. Og så springer han Romandiet Rundt over til fordel for en træningslejr i Alperne.

Holdkammerat Daniel Moreno er en af de ryttere på det russiske hold, der til næste år kan få flere chancer, for at vise sine evner som kaptajn.

Dagens Gossip