Sparekurs udløser europæisk folkevandring

I de gode år, før krisen ramte Europa, faldt antallet af EU-borgere, der flyttede til andre EU-lande. Men siden 2010 er gruppen af arbejdssøgende udvandrere vokset markant. Fra 2011 til 2012 voksede gruppen med 15 procent, viser tal fra OECD.

»Jeg er enig i, at såkaldt austerity (sparepolitik, red.) er en af de ting, der får folk til at udvandre,« siger Litauens finansminister, Rimantas Sadzius.

Letland og Litauen var gået bankerot, hvis ikke de havde hugget de økonomiske bremser i, beskåret lønninger og størrelsen på den offentlige sektor. Nu nærmest strutter landenes økonomier som de sundeste i EU.

Men bagsiden af spareprogrammerne er øget udvandring og større ulighed. 136.000 personer er udvandret fra Litauen alene i 2010 og 2011. Letland har mistet 140.000 indbyggere ud af en befolkning på to millioner de seneste fire år.

Som Berlingske i dag kan fortælle, har hver femte indbygger forladt landsbyen Valdemarpils i det vestlige Letland siden 2009.

»Der er næsten ingen unge tilbage. Det er bedsteforældre, der passer børnene,« siger Eva Grinberga, der arbejder på et fritidshjem i landsbyen, mens hendes mand har taget job i Danmark.

Letland gennemførte den mest vidtgående sparekur i Europa i kølvandet på finanskrisen i 2008. En fjerdedel blev skåret af de offentligt ansattes løn, mens skoler og hospitaler blev lukket i landområderne. Kursen er fortsat siden. Så sent som i januar i år skar regeringen 20 procent af den laveste bistandshjælp, så den nu er på 370 kroner om måneden.

»Vores undersøgelser viser, at de væsentligste årsager til udvandring er folks oplevelse af social uretfærdighed. Spareprogrammer opfattes som social uretfærdighed, så der er en meget klar linje mellem spareprogrammer og udvandring,« siger Litauens finansminister.

Letlands regeringschef, Valdis Dombrovskis, erkender, at fire års sparekurs har bidraget til udvandringsbølgen. Men i den givne situation var der intet alternativ til hestekuren, siger han.

»Når du er afskåret fra finansmarkederne, og du har enorme budgetunderskud, hvad kan du så gøre? Du kan enten enes med de internationale långivere om reduktioner i budgetunderskud, eller du kan gå i betalingsstandsning, hvilket ville være meget mere smertefuldt,« siger Valdis Dombrovskis.

Samtidig har den økonomiske sultekur været så effektiv, at Letland nu i flere år har opfyldt de stramme krav til optagelse i eurozonen. På tirsdag får Letland det endelige ja fra de europæiske finansministre, så landet om et halvt år er klar til at lægge eurosedler i kasseapparaterne.

Samtidig er arbejdsløsheden faldet svagt i både Letland og Litauen til henholdsvis 12 og 10,5 procent. Det skyldes dog ikke mindst den massive udvandring af arbejdssøgende fra de to lande.

Overalt i EU har krisen skabt nye mønstre i migrationen. Fra syd bevæger flere sig mod nord end tidligere. Det samme gælder fra øst mod vest. For to uger siden erklærede OECDs generalsekretær, Angel Gurria, at den skyhøje arbejdsløshed i syd markant har øget udvandringen til lande, hvor migranterne håber på job og en bedre tilværelse.

»Dette er en hjerneflugt, som har langsigtede konsekvenser,« sagde Angel Gurria, da han præsenterede organisationens årlige migrationsrapport.

Eksempelvis er antallet af grækere, der flyttede til Tyskland imellem 2011 og 2012 steget med 73 procent til 34.000 personer. Udvandring fra Spanien og Portugal er steget med 50 procent.

I Danmark var antallet af tildelte arbejdstilladelser ifølge OECD på niveau med året før. I undersøgelsens data fremgår det, at litauere ligger på femtepladsen på top-ti over nationaliteter, der er flyttet til Danmark.

I de baltiske lande har den store udvandring fået debatten om sparepolitik eller offentligt forbrug som den bedste vej ud af krisen til at rase med fornyet styrke. Også Den Internationale Valutafond (IMF) har advaret Letlands regering mod nedskæringer med social slagside.

Der er behov for at sætte gang i økonomien, siger Litauens finansminister. Men finanspolitikken skal fortsat være stram. I 2015 er det nemlig Litauens tur til at træde indenfor i eurozonen, så de strikse krav skal overholdes.

»Forudsætningen for at vende udviklingen er, at vi formår at gøre vores land mere attraktivt, at vi skaber vækst og job. Måske er det på tide, at vi nu sætter vækst og jobskabelse foran økonomisk disciplin, naturligvis uden at skade de resultater vi har opnået,« siger Rimantas Sadzius.

Da Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, var vært for EU-Kommissionens besøg ved lanceringen af landets EU-formandskab, demonstrerede en gruppe offentligt ansatte i hovedstaden, Vilnius, og krævede deres løn hævet til niveauet før krisen.

»Vi skar i lønnen til offentligt ansatte under krisen. De skridt, vi tog, blev godkendt af vores højesteret, som forudsatte, at de skulle hæves, når væksten i vores økonomi var kommet igen. Det er nu tilfældet, og det vil bringe lønningerne tilbage på det tidligere niveau fra næste år,« sagde Grybauskaite.

Dagens Gossip