Spears spanker stjernefan på scenen

Normalt er spanking en aktivitet, der hører hjemme i soveværelset.

Men sådan er det åbenbart ikke for entertaineren Britney Spears og realitystjernen Nicole Richie. 32-årige Richie blev under en optræden fra superstjernen Spears i Las Vegas ført op på scenen, hvor hun blev bedt om at sætte sig på alle fire. Og så smækkede sangerinden ellers Richie i bagdelen.

- Jeg tog endelig til koncerten, og jeg havde det så sjovt. Pludselig er der en vagt, der prikker mig på skulderen. Han beder mig om at komme med ham, og så fører han mig op på scenen. Så kommer danserne hen til mig og hvisker til mig, at jeg skal lægge mig på alle fire. Og det stiller man ikke spørgsmålstegn ved, sagde "The Simple Life"-stjernen til Jimmy Fallon i hans "The Tonight Show".

Og når Richie ikke tøvede et sekund med at modtage slag fra Spears, var det fordi, hun altid har været en kæmpe fan af "Toxic"-hitmageren.

- Britney slog igennem, da jeg var 15 år gammel. Det var sidste gang, jeg var en fanatisk fan af nogen. Og når jeg ser Britney Spears, så forvandler jeg mig til mit 15-årige jeg igen, siger hun. Hun kalder desuden Britney-spankingen for det største øjeblik i hendes liv.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV