Spellerberg og Søndergaard er med i EM-bruttotrup

Skrevet af admin

11/12/2015

Dagens topnyheder

Både Bo Spellerberg og Kasper Søndergaard er med i den EM-bruttotrup, som landstræner Gudmundur Gudmundsson udtog fredag middag.

Fredag klokken 12 har Dansk Håndbold Forbund (DHF) til Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) indgivet navnene på spillerne, der kommer i spil til den kommende slutrunde i Polen.

På det seneste har ingen af de to håndboldveteraner været en del af landsholdet. Søndergaard tog en selvvalgt pause efter VM i Qatar i januar og har ikke været med siden.

Spellerberg har ifølge Gudmundsson vist sine kvaliteter så mange gange, at islændingen ikke har haft behov for at udtage ham på det seneste. Det bliver spændende at se, om Spellerberg kommer med i den endelige EM-trup.

Gudmundsson har også vurderet, at Bjerringbro-Silkeborgs forsvarsspecialist Klaus Thomsen er kommet så langt efter sin alvorlige skade, at han indlemmes i truppen.

DHF skriver, at Kasper Søndergaard er udtaget som backup på pladsen som højreback, hvor Mads Christiansen ventes at blive udtaget blandt de 16 navne, hvert land må have med til EM.

Landstrænerens 28 udvalgte er:

Målmænd:

Niklas Landin, THW Kiel.

Jannick Green, SC Magdeburg.

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt.

Søren Rasmussen, Bjerringbro-Silkeborg.

Fløje:

Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt.

Hans Lindberg, HSV Hamburg.

Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro.

Anders Eggert Magnussen, SG Flensburg-Handewitt.

Magnus Landin, KIF Kolding København.

Casper Ulrich Mortensen, HSV Hamburg

Stregspillere:

Rene Toft Hansen, THW Kiel.

Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt.

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona.

Alexander Lynggaard, St. Raphael Var.

Jacob Bagersted, SC Magdeburg.

Bagspillere/forsvarsspillere:

Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg.

Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg.

Peter Balling, Team Tvis Holstebro.

Kasper Søndergaard Sarup, Skjern Håndbold.

Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt.

Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf.

Bo Spellerberg, KIF Kolding København.

Klaus Thomsen, Bjerringbro-Silkeborg.

Henrik Møllgaard, PSG Handball Paris.

Mikkel Hansen, PSG Handball Paris.

Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen.

Lasse Andersson, KIF Kolding København.

Michael Damgaard, SC Magdeburg.

Danmark åbner sin EM-gruppe i polske Gdansk med kampen mod Rusland 16. januar og er desuden i gruppe med Montenegro og Ungarn.

/ritzau/