Spiddet i efterårsstorm for øjnene af børn: Lægerne kalder hende Miraklet

Skrevet af Lotte Sørensen

07/02/2014

Dagens topnyheder

Den 32-årige kvinde SM betragtede stormen Allans hærgen fra sin karnap i lejligheden i Brøndby 28. oktober sidste år, da en trælægte spiddede hende fra venstre skulder gennem mave, ribben, lever og ud gennem højre hofte. Ulykken skete for øjnene af hendes børn på fire og syv år.

I et interview med folkebladet.dk fortæller hun om den grimme oplevelse og tiden efter.

Læs også: Kvinde spiddet af lægte under storm: Operationen var vellykket

I tre uger lå hun i koma. I dag er hun indlagt igen med en infektion ved hoften.

- Jeg kan kun gå lidt, men synet er det værste. Jeg ser skygger og ikke meget andet end det. Så jeg bliver nødt til at have en ved siden af mig, fordi hun eller han skal føre mig, fortæller SM til folkebladet.dk.

Om hun får synet helt tilbage, ved hun ikke.

Læs også: Hjælp på vej til hjemløse Bodil-ofre

Hendes svigerinde så ulykken fra sin lejlighed og tilkaldte hjælp. SM's mand, AD, var på arbejde, men kom hjem, inden ambulanceredderne nåede frem.

- Det var rædselsfuldt, lige da jeg så hende. Hvis det ikke var for mine søskendes støtte, så tror jeg, at jeg var besvimet, forklarer AD.

Synet har også traumatiseret parrets to børn.

- Mine børn har set det hele. Det har været rigtigt hårdt for dem. De har været bange, og den mindste turde ikke nærme sig mig. Og sådan havde den ældste det også i starten, fortæller SM.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hun husker ikke noget fra en dag før ulykken til tre uger senere, hvor hun vågnede fra sit koma. Lægerne på sygehuset kalder hende for Miraklet.

- Ja, de havde ikke regnet med, at jeg overlevede, siger SM.

Ifølge en rapport fra Teknologisk Institut var taget ikke monteret korrekt, og det kan være årsagen til, at lægten var løs.

Lejerbo og Brøndby Boligselsskab har givet familien et økonomisk plaster på såret, da forsikringssagen nemt kan trække i langdrag.

SM og AD har ikke ønsket at stå frem med navn, og optræder derfor kun med initialer.

 

 

Kvinden stod under stormen i sin glaskarnap i lejligheden i Brøndby, da en trælægte fra taget blev revet løs og brast gennem karnappen. Lægten ramte kvinden foran på brystkassen og gik ud bagpå i hoftehøjde. Under operationen i går viste skaderne sig dog ikke at være helt så alvorlige som frygtet. Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med et af kvindens familiemedlemmer.

Læs også: Overblik: Status på efterårsstormen

- Lægerne siger, at operationen var vellykket. Hun havde ikke så voldsomme skader på de indre organer, som man kunne frygte, med den medfart hun fik, da lægten ramte hende, siger familiemedlemmet.

Kvinden havde dog en del huller på leveren, der skulle lukkes, og lægerne måtte fjerne en masse glasskår fra hendes indre.

Man vil nu nedtrappe hendes medicin, og de håber, at hun kan vågne snart og måske sige et par ord og reagere på tiltale. I morgen skal hun igen opereres, denne gang i armen.

Hun ligger fortsat i respirator, så alle hendes kræfter kan gå til at komem sig oven på ulykken.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med