Spilleregler for Draw Something: Bliv klog på spillet her

Draw Something. Foto: Netnyhederne.dk

Det nye tegnespil Draw Something er blevet et megahit på smartphones, og her får du en kort oversigt over hvordan du spiller det.

I al sin enkelthed går det ud på, at du skal tegne en af tre muligheder, som din modstander så skal gætte.

Modstanderen får dog lidt hjælp i form af bogstaver fra en bogstavrække.

Når du logger på med enten din Facebook-konto eller en mailadresse, trykker du på "Create game", og så kan du ellers søge efter dine venner eller vælge "Random" og dermed en tilfældig modstander. Lidt som i Wordfeud.

Når du har sat spillet op få du tre tegninger i tre forskellige sværhedsgrader, som du vælger en af og tegner, hvorefter du sender den til modstanderen ved at trykke på "Done".

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook nu

Modstanderen ser din tegning, og og med hjælp fra bogstaverne skal han/hun gætte din tegning.

Synes man det stadig er for svært, kan man vælge at fjerne nogle af de overskydende nogstaver, så det bliver lidt nemmere.

Er det helt umuligt, kan man trykke på "Pass", og så taber man spillet.

Draw Something er uhyre simpelt at spille, men desværre stadig kun på engelsk, og det kan give lidt udfordringer for de knapt så sprogstærke.

Til gengæld fungerer chat-delen fint - også som i Wordfeud, og derfor er et socialt rigtig godt spil.

God fornøjelse.

 

Dagens Gossip