Spiseforstyrrelsen, som mange kvinder ikke ved, de har: Her er tegnene

Har det været en hård dag på jobbet, er vejret dårlig for syvende dag i træk, har du ikke råd til drømmehåndtasken eller er kæresten ved at smutte? Vi, især kvinder, er gode til at finde på undskyldninger for, hvorfor vi skal proppe en masse mad i munden og blive ved med at spise, indtil der ikke er mere, selvom vi egentlig er mætte for længst.

Overspisning (Binge Eating Disorder, BED) er blevet en acceptabel kliche i disse dage, og noget man nærmest regner med, at folk gør i bestemte situationer. Men ligesom de kendte spiseforstyrrelser, anoreksi og bulimi, er overspisning en form for spiseforstyrrelse, selvom man hverken kaster op eller er synderlig vægtfikseret. Det skriver Health.com.

Læs også: Norsk læge: Mørk chokolade bør regnes som grøntsag

I denne måned kører en amerikansk BED-oplysningskampagne med eks-tennisspilleren Monica Seles, som selv led af overspisning under det meste af sin professionelle karriere, i front.

Ifølge det lægefaglige magasin Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders er over 2,8 millioner mennesker, både kvinder og mænd, påvirket af den oversete spiseforstyrrelse, overspisning.

Læs også: 6 vaginal-lugte du skal kende og være opmærksom på

Spiseforstyrrelseekspert og læge, Wendy Oliver-Pyatt, forklarer følgende om tegnene på overspisning:

- Debutalderen er typisk omkring 21 år, mens andre spiseforstyrrelser har det med at komme i teenageårene.
- Folk med BED spiser typisk meget hurtigt unormalt store mængder mad af en omgang. De føler sig ude af kontrol og ude af stand til at stoppe dem selv. Og de spiser, indtil de er overmætte - grænsen for mæthed er for længst nået.
- Hvis man overspiser mindst en gang om ugen i tre måneder lever man op til kriterierne for at have BED.

Læs også: 5 grunde til at du skal tage en glas rødvin her til aften

- Folk med BED findes i alle størrelser og former - både under- normal- og overvægtige. Lidelsen er lige hyppig hos kvinder og mænd uanset race.
- Overspisning foregår ofte hemmeligt, og trangen til at gøre det er så overvældende, at en BED-person vil undlade at deltage i sociale arrangementer for at spise.
- En stor skamfølelse plager overspiserne.
- Grundlaget for BED er en blanding af neurokemiske reaktioner og familiehistorie.

Behandlingen for overspisning er typisk samtaleterapi med en professionel, men som med de fleste psykiske lidelser begynder helbredelsen med anerkendelse.

Dagens Gossip