Splittet Bosnien markerer 100 årsdag for Sarajevo-skuddene

Skrevet af admin

28/06/2014

Dagens topnyheder

Sarajevo markerede lørdag 100-års-dagen for skuddet i Sarajevo den 28. juni 1914, hvor Første Verdenskrig blev udløst med drabet på arvingen til den østrig-ungarske trone, Franz Ferdinand.

Enhed og sammenhold i et splittet land var det tilbagevendende budskab i en lang række af kulturelle og sportslige begivenheder som kulminerede med en koncert med Wiener Philharmonikerne i den bosniske hovedstads rådhus.

- Koncerten med Wiener Philharmonikerne er en symbolsk koncert på et symbolsk sted, siger professor Clemens Hellsberg, der leder orkesteret og spiller førsteviolin.

- Vi ønsker at fremmane visionen om en fælles fremtid i fred, siger han.

Arvingen til den østrig-ungarske trone blev skudt og dræbt sammen med sin hustru på en strålende junimorgen af den 19-årige bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip, som udløste en kædereaktion, der endte med at koste over 10 millioner soldater livet og lagde grunden for en ny verdensorden.

Serbiens ledere og de bosniske serbere, der sympatiserer med snigmorderen, boykottede de officielle ceremonier lørdag. De kritiserer dem for at være et forsøg på at knytte forbindelse mellem krigene først og sidst i det 20. århundrede - og give serbere skylden for dem.

De gennemspillede i stedet forløbet med drabet og den efterfølgende retssag mod Princip i den østlige by Visegrad ved Drina-floden, hvor bosniske serbere fordrev og begik frygtelige overgreb på bosniske muslimer under krigen i Bosnien 1992-95.

Serbere i Bosnien afslørede fredagen ny status af Princip i det østlige Sarajevo, og de har genopbygget hans barndomshjem, der blev indviet som museum på 100-års-dagen for snigmordet.

Da det blev efterår 1914, var 19 lande indviklet ind i konflikten, som blev Første Verdenskrig.

Da krigen sluttede i 1918, var omkring ni millioner soldater dræbt.

- Det ville have været umuligt at bringe alle sammen - serbere, kroater og muslimer - den 28. juni i Sarajevo, påpeger den bosniske historiker og diplomat, Slobodan Soja.

/ritzau/Reuters